Grunduddannelse i den motiverende samtale

Til jer, der er nye på området inden for den motiverende samtale eller jer, der allerede har fokus på at motivere til forandring og vækst, og hvor I ønsker endnu større fokus på de faglige værktøjer, der anvendes hertil.

 

Hvorfor skræddersyet undervisning?

Når jeg tilrettelægger undervisningsforløb, tager jeg altid udgangspunkt i jeres praksis, ønsker og mål. Jeg har fokus på, at undervisningen bliver bygget oven på jeres eksisterende viden og praksis, således vi med det samme kan relatere og videreudvikle jeres viden om kommunikation, motivation og forandring.

Det er muligt at få en ordinær grunduddannelse eller få skræddersyet undervisningen, så den f.eks. har særlig fokus på samtaler med unge, ældre, jobsøgende, studerende, asylansøgere, medlemmer af fagforeninger og A-kasser, somatiske patienter, psykiatriske patienter eller misbrug. Undervisningen kan tage udgangspunkt i individelle samtaler eller i samtaler i grupper (gruppebehandling).

Det betyder, at vi i samarbejde forbereder og udvikler de bedst mulige rammer for læring. At vi sammen er optaget af metoden og implementeringen og dermed fremmer lysten til fortsat brug af metoden i praksis.

Undervisningsformen veksler mellem forskellige pædagogiske virkemidler som kortere teoretiske oplæg, filmklip, eksempler, diskussioner, lydoptagelser, demonstrationer samt træning og øvelser i mindre grupper. Løbende vil teori, opdagelser under træning sammenkobles med praksis. Undervisningen vil altid bygge på høj grad af involvering.

Både før og imellem undervisningsdagene er der forberedelse og individuelle læringsmål.

 
  • Deltagere til undervisning i den motiverende samtale

    Antal deltagere

    Grupper à 8 til 30 deltagere. Undervisningen kan foregå hos jer eller et andet egnet sted.

  • Varighed af undervisning i den motiverende samtale

    Varighed

    En grunduddannelse varer 3 til 4 dage. Den deles op, så det er 2+1 undervisningsdage eller 2+2 undervisningsdage.

  • Pris på undervisning i den motiverende samtale

    Pris

    Prisen afhænger af antal deltagere, særlige ønsker til program, indhold og sted.

Om Helene Foss og undervisning

Jeg hedder Helene Foss, er underviser, træner og supervisor inden for den motiverende samtale (også kaldet Motivational Interviewing eller forkortet blot MI)

Når jeg underviser, er det vigtigste for mig, at I får det størst mulige udbytte af dagene. Det betyder, at jeg sammen med jer afstemmer læringsindhold og
læringsrammer.

Jeg sørger for rammer og atmosfære, der er medvirkende til, at alle er aktive og bidragende til, at læringen bliver på et højt niveau.

Jeg vil stå til jeres rådighed både før under og efter undervisningen og vil glæde mig til at møde jer.

 Når teori omsættes

Gry Midjord, behandler i Novavi Amager og selvstændig psykoterapeut, deltog i juni 2022 MI undervisningen på Alkoholbehandleruddannelsen. Mens hun lyttede og deltog i undervisningen, omsatte hun teori til herlige illustrationer, som jeg har fået lov til at dele her.

Tegning af den motiverende samtale